Klaviyo fra bunden: opsætning, flows og de første 90 dage

Praktisk opsætning af Klaviyo — fra integration og afsenderdomæne til de flows, der skal i luften først.

Se sammenhængen

Begrebet i praksis.

Vurdering / 01

De første to uger: fundamentet

Kobl Klaviyo til webshoppen, så ordrer, kurve og produktvisninger flyder ind.

Læs afsnittet
Vælg et punkt og se forklaringen. Hele artiklen kan læses nedenfor.

De første to uger: fundamentet

Kobl Klaviyo til webshoppen, så ordrer, kurve og produktvisninger flyder ind. Uden den forbindelse er Klaviyo bare et dyrt nyhedsbrevsværktøj — det er dataen, man betaler for.

Sæt afsenderdomænet op med SPF, DKIM og DMARC, og brug et dedikeret marketing-underdomæne. Springer man det over, ender de første udsendelser i spam, og et dårligt omdømme fra starten tager måneder at rette op.

Uge tre til seks: flowene

Byg dem i rækkefølge efter, hvor pengene ligger. Abandoned checkout først, fordi den fanger folk tættest på købet. Derefter welcome, browse abandonment, post-purchase og winback.

Hvert flow skal have mere end én mail. De fleste taber omsætning på at stoppe efter den første, og anden og tredje mail i et kurv-flow henter typisk en betydelig del af det, flowet overhovedet leverer.

Uge syv til tolv: segmentering og oprydning

Nu er der data nok til at segmentere meningsfuldt: engangskøbere, gengangere, tilmeldte uden køb, og dem der ikke har reageret i månedsvis. Definér engagement på klik og køb frem for på åbninger — åbningsraten er upålidelig efter Apples MPP.

Sæt et sunset flow op på de inaktive. Listen bliver mindre, regningen bliver mindre, og leveringsevnen for de resterende bliver bedre. Synkronisér til sidst segmenterne til Meta og Google, både til retargeting og til at ekskludere eksisterende kunder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager en ordentlig opsætning?

Fundamentet og de første flows kan være i luften på et par uger. At få segmentering, oprydning og synkronisering på plads tager typisk et kvartal, fordi noget af det kræver data, der skal samles først.

Kan man flytte fra et andet system uden at miste listen?

Ja, kontakter kan eksporteres og importeres. Det, der ikke flytter med automatisk, er historik og engagement-data — og uden dem starter segmenteringen forfra. Planlæg overførslen frem for at haste den.

Fra indsigt til handling

Se, hvordan det bruges i praksis.

Cotonshoppen

E-mails med afsæt i kundens behov

Hos Cotonshoppen indgår e-mail marketing i arbejdet med kunderejsen. Casen viser sammenhængen mellem sortiment, kommunikation og genkøb.

Læs casen

Klaviyo og retention

Tal med os om jeres e-mailflows

Vi tager udgangspunkt i kunderejsen, de eksisterende flows og den data, I har til rådighed.

Vælg et tidspunkt

30 minutter · Uforpligtende

Om forfatteren

Growth hacker og fractional CMO med 10+ års erfaring og trecifrede millioner i forvaltet ad spend bag sig. Erfaring fra større danske og internationale scale-ups og fra bureaubranchen.

Mød teamet

Læs videre.

Alle artikler