Definition
Performance marketing er markedsføring, hvor betalingen og optimeringen er bundet til et målbart resultat — et salg, en lead eller en anden defineret handling — frem for til eksponering. Kanalerne er typisk Google Ads, Meta Ads og email, og styringen sker på tal som ROAS, POAS og pris pr. konvertering.
Også kaldet: Performance markedsføring, Resultatbaseret markedsføringEn prioritet skal føre til en konkret handling.
Problem
Beskriv, hvad der begrænser det ønskede resultat.
Hypotese
Definér en ændring og den effekt, I forventer at kunne måle.
Beslutning
Brug resultatet til at fortsætte, justere eller stoppe indsatsen.
01Beskriv, hvad der begrænser det ønskede resultat.
Definitionen, og hvad der adskiller den
Performance marketing dækker de kanaler, hvor du kan følge kronen fra annonce til ordre. Du betaler for klik eller visninger, men du styrer efter resultatet: hvad kostede en ordre, og hvad tjente den. Det er forskellen fra klassisk brandmarkedsføring, hvor effekten er reel, men langsom og svær at isolere.
Det betyder ikke, at performance er bedre end brand. Det betyder, at de to besvarer forskellige spørgsmål. Performance fortæller dig, hvad der virker i denne uge. Brand afgør, hvor dyrt det er at få folk til at klikke overhovedet. Et brand med stærk kendskabsgrad har lavere klikpriser og højere konverteringsrate — det er brandarbejdet, der betaler for det, men det er performance-tallene, der viser det.
Hvad der reelt styres på
I praksis er performance marketing en løbende samtale mellem tre tal: hvad koster en konvertering, hvad er den værd, og hvor mange kan I få. ROAS er det mest brugte mål, men også det mest misvisende, fordi det måler omsætning og ikke profit. To kampagner med identisk ROAS kan have vidt forskellig bundlinje, hvis de sælger produkter med forskellig margin.
Derfor flytter mange den faktiske styring til POAS eller dækningsbidrag, så platformens algoritme optimerer mod det, der rent faktisk tjener penge. Det er et teknisk håndtag, ikke et strategisk — men det er ofte det, der adskiller en konto, der skalerer, fra en der står stille.
Hvornår performance marketing ikke er svaret
Performance marketing virker, når der findes efterspørgsel at fange, og når økonomien kan bære prisen for at fange den. Er produktet uden efterspørgsel, eller er dækningsbidraget for lavt til at betale for et klik, løser mere budget ingenting — det gør bare tabet større og hurtigere.
Det er også begrænset af markedets størrelse. I et lille dansk marked kan man ramme loftet, hvor de sidste kroner køber de samme mennesker igen. Her er svaret sjældent flere annoncer, men bedre tilbud, nye markeder eller højere kundeværdi. En ærlig performance-partner siger det, i stedet for at skrue op.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på performance marketing og digital markedsføring?
Digital markedsføring er alt, hvad der foregår digitalt — også SEO, content og sociale medier uden annoncebudget. Performance marketing er den del, hvor indsatsen kan bindes direkte til et målbart resultat, og hvor budgettet styres efter det resultat.
Hvilke kanaler hører under performance marketing?
Typisk Google Ads (search, shopping, Performance Max), Meta Ads (Facebook og Instagram), email og SMS, samt affiliate. Fællesnævneren er ikke kanalen, men at resultatet kan måles og styres efter.
Hvad koster performance marketing?
Der er to poster: mediebudgettet, der går til platformene, og forvaltningen. Mediebudgettet bør findes ved at regne baglæns fra jeres dækningsgrad frem for at gætte et beløb.
Fra indsigt til handling
Se, hvordan det bruges i praksis.
Vækst krævede også en bedre indkøbsproces
Vi byggede Matraws' trade-in-løsning med indsendelse, vurdering, tilbud og håndtering i én backend. Indsatsen tog fat i vareforsyningen som flaskehals.
Læs casenPrioritering og samarbejde
Vend jeres næste skridt med os
Fortæl, hvor virksomheden står. Vi afklarer behovet, og om vi er de rette til at hjælpe.
Vælg et tidspunkt30 minutter · Uforpligtende
