Hvad er CPA (Cost Per Acquisition)?

CPA er prisen for en konvertering. Her er forskellen på CPA og tCPA, hvornår målet er sat rigtigt, og hvorfor et lavt CPA ikke altid er godt.

Definition

CPA (Cost Per Acquisition) er annonceforbruget divideret med antallet af konverteringer — altså hvad det koster at få én konvertering. tCPA (target CPA) er den budstrategi, hvor man beder platformen ramme et bestemt CPA-niveau.

Også kaldet: Cost per acquisition, Cost per action, tCPA, Target CPA
Prøv regnestykket

Prisen for en registreret handling.

10.000Annonceforbrug
50Handlinger
=
200kr.

Justér tallene og se, hvordan tæller og nævner påvirker resultatet.

CPA = omkostning / handlinger. En handling kan være et køb, en tilmelding eller et lead; det er ikke nødvendigvis en ny kunde.

Hvad tallet dækker — og ikke dækker

CPA måler prisen for en konvertering, men siger intet om, hvad konverteringen var værd. To kampagner med samme CPA kan have vidt forskellig værdi, hvis den ene sælger for 400 kr. og den anden for 4.000.

Derfor er CPA mest brugbar, hvor værdien pr. konvertering er nogenlunde ens — leadgenerering, abonnementer, tilmeldinger. Sælger I produkter med spredning i pris, er ROAS eller dækningsbidrag et bedre styringsmål, fordi de tager værdien med.

Sådan sættes målet

Mål-CPA findes ikke i en branchetabel, men i jeres eget regnestykke. Hvad er en konvertering værd, og hvor stor en del af den værdi må gå til at anskaffe den? For en lead er det værdien af en lukket aftale gange lukkeraten.

Sælger I til 12.000 kr. med 30 % dækningsgrad, er der 3.600 kr. at give af pr. lukket aftale. Lukker I hver femte lead, er en lead værd 720 kr. i dækningsbidrag. Vil I have halvdelen tilbage som fortjeneste, ligger mål-CPA omkring 360 kr. Det tal kan I styre efter — et branchegennemsnit kan I ikke.

Hvorfor lavt CPA ikke altid er godt

Sætter man tCPA for lavt, holder platformen op med at byde på det dyre trafik — også det, der konverterer bedst. Resultatet er et pænt CPA og et faldende antal konverteringer. Kontoen ser effektiv ud, mens omsætningen skrumper.

Det er en af de mest almindelige selvforskyldte bremser. Er antallet af konverteringer faldet, siden målet blev strammet, er målet sandsynligvis strammet for meget. CPA skal ses sammen med volumen, aldrig alene.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på CPA og CPL?

CPL er prisen for en lead specifikt. CPA er det bredere begreb og kan dække enhver defineret handling — et køb, en tilmelding, en download. I leadgenerering bruges de to ofte i flæng.

Hvad er forskellen på CPA og CAC?

CPA måler prisen pr. konvertering i en annoncekonto. CAC måler prisen for at anskaffe en ny kunde og tæller typisk hele markedsføringsomkostningen med, inklusive honorar og værktøjer. CAC er derfor altid højere end CPA.

Fra indsigt til handling

Se, hvordan det bruges i praksis.

Matraws

Vækst krævede også en bedre indkøbsproces

Vi byggede Matraws' trade-in-løsning med indsendelse, vurdering, tilbud og håndtering i én backend. Indsatsen tog fat i vareforsyningen som flaskehals.

Læs casen

Prioritering og samarbejde

Vend jeres næste skridt med os

Fortæl, hvor virksomheden står. Vi afklarer behovet, og om vi er de rette til at hjælpe.

Vælg et tidspunkt

30 minutter · Uforpligtende

Om forfatteren

Pull-specialist med 8+ års erfaring. Kommer fra bureaubranchen og har siden været selvstændig konsulent for flere af landets største brands.

Mød teamet

Læs videre.

Alle artikler