Fra søgning til relevant landingsside.
En annonce, der passer til behovet.
At være kvalificeret er ikke en garanti for visning. Bud, relevans, kontekst og øvrige auktionsforhold påvirker leveringen.
01Hvad vil personen opnå med sin søgning? Gruppér efter behov.
Start i intent, ikke i volumen
Den klassiske fejl er at sortere efter søgevolumen. Det største søgeord er næsten altid det bredeste — og det bredeste er sjældent det, der konverterer. Sortér i stedet efter, hvor tæt søgningen er på et køb.
Tre grupper er nok til at komme i gang: dem der leder efter jeres brand, dem der leder efter produktet, og dem der leder efter en løsning på et problem, jeres produkt løser. De tre fortjener forskellige annoncer, forskellige sider og forskellige forventninger til konverteringsrate.
Match types i praksis
Exact fanger søgningen og nære varianter. Phrase fanger den som del af en længere søgning. Broad fanger alt, Google mener er relateret — og det er blevet meget bredt.
Broad match kan fungere godt sammen med Smart Bidding, fordi budgivningen kan sortere fra i realtid. Men det kræver, at konverteringssporingen er i orden, og at negativerne holdes ved lige. Uden begge dele er broad match den hurtigste måde at brænde et budget.
Søgetermer er den rigtige analyse
Den mest værdifulde søgeordsanalyse laves ikke før kampagnen, men mens den kører. Søgetermrapporten viser, hvad folk faktisk søgte på, og den afslører både spild og de emner, I ikke havde tænkt på.
Gør det til en rutine frem for et projekt: gennemgå rapporten fast, tilføj negativer for det irrelevante, og flyt de søgninger, der konverterer godt, ud i deres eget. Det er kedeligt arbejde, og det er der, mange konti taber deres margin.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke værktøjer skal man bruge?
Google Keyword Planner til at komme i gang og til at forstå sæson. Til det egentlige arbejde er søgetermrapporten i kontoen mere værd end noget eksternt værktøj, fordi den viser jeres egen virkelighed.
Hvor mange søgeord bør en kampagne have?
Færre end man tror. Mange velfungerende danske konti kører på en håndfuld temaer med broad eller phrase match og en velholdt negativliste — frem for hundredvis af exact-søgeord.
Fra indsigt til handling
Se, hvordan det bruges i praksis.
Annoncering på tværs af markeder
Arbejdet med Colorful Standard forbinder kontostruktur, produktfeed og lokal efterspørgsel. Læs om opgaven og de hensyn, der styrer arbejdet.
Læs casenGoogle Ads
Tal med os om jeres Google Ads
Vi gennemgår jeres mål og datagrundlag og afklarer, hvad en gennemgang af kontoen skal fokusere på.
Vælg et tidspunkt30 minutter · Uforpligtende
