Definition
En kohorteanalyse inddeler kunder i grupper (kohorter) efter et fælles startpunkt (typisk deres første købsmåned) og følger hver gruppes adfærd over tid, fx retention, genkøb og akkumuleret CLTV.
Også kaldet: Kohorteanalyse, Cohort Analysis, KohortanalyseFølg de samme kunder over tid.
kunder køber i måned 3. Hver kolonne viser tid siden anskaffelsen.
01Saml kunder efter tidspunktet for deres første køb.
Hvorfor gennemsnit lyver
Et samlet gennemsnit blander nye og gamle kunder sammen og skjuler, hvilken vej det går. En kohorteanalyse skiller dem ad: den viser, om kunder, I anskaffede i marts, er mere eller mindre værd end dem fra januar, og om jeres retention og CLTV er ved at forbedres eller forværres.
Det er afgørende ved skalering. Hvis I skruer op for anskaffelsen, og de nye kohorter har ringere retention, køber I vækst, der ser fin ud i toplinjen men forværrer økonomien under overfladen. Kun kohortblikket fanger det i tide.
Sådan læses en kohorte-tabel
En klassisk kohorte-tabel har kohorter i rækkerne (fx købsmåned) og tid siden første køb i kolonnerne (måned 0, 1, 2 …). Hver celle viser en værdi (andel aktive kunder, akkumuleret dækningsbidrag eller genkøbsrate), så mønstre træder frem: hvor hurtigt falder retention, hvornår tjenes CAC hjem, og bliver nyere kohorter bedre.
Kohorter er også fundamentet under en ærlig payback- og CLTV-beregning: i stedet for at gætte kundelevetiden ser I den faktiske kurve for, hvornår hver gruppe har tjent sin anskaffelse hjem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad bruges en kohorteanalyse til?
Til at se, om kundeværdi, retention og genkøb forbedres eller forværres over tid for nye kunder, noget et samlet gennemsnit skjuler. Den er central til ærlig CLTV- og payback-beregning og til at vurdere, om skalering forringer kundekvaliteten.
Hvordan grupperes kohorter?
Oftest efter første købsmåned, men de kan også dannes efter anskaffelseskanal, kampagne eller produkt. Pointen er et fælles startpunkt, så hver gruppe kan følges over tid og sammenlignes.
Fra indsigt til handling
Se, hvordan det bruges i praksis.
Vækst krævede også en bedre indkøbsproces
Vi byggede Matraws' trade-in-løsning med indsendelse, vurdering, tilbud og håndtering i én backend. Indsatsen tog fat i vareforsyningen som flaskehals.
Læs casenPrioritering og samarbejde
Vend jeres næste skridt med os
Fortæl, hvor virksomheden står. Vi afklarer behovet, og om vi er de rette til at hjælpe.
Vælg et tidspunkt30 minutter · Uforpligtende
