Definition
Prisen på en hjemmeside følger antallet af unikke skabeloner og omfanget af funktionalitet, ikke sidetallet. Sporing, samtykke, hastighed og vedligehold er de poster, der oftest mangler i tilbuddet.
Begrebet i praksis.
Tre niveauer
En skabelonløsning, hvor I selv sætter indhold ind, koster tid frem for penge.
Læs afsnittetTre niveauer
En skabelonløsning, hvor I selv sætter indhold ind, koster tid frem for penge. Den er fin til et visitkort på nettet og utilstrækkelig til alt, der skal sælge.
En designet side med eget indhold og opsætning af sporing er det, de fleste virksomheder har brug for. Og så er der den specialbyggede, hvor der er funktionalitet — booking, beregnere, integrationer, kundelogin — som ikke findes færdig.
Hvad prisen egentlig følger
Antallet af sider betyder mindre end antallet af unikke skabeloner. Fyrre sider på tre skabeloner er hurtigere end otte sider, der alle ser forskellige ud.
Og indholdet. Tekst, billeder og struktur er som regel det, der forsinker projekter, ikke koden. Er indholdet ikke skrevet, når byggeriet begynder, bliver det dyrere — uanset hvem der bygger.
Hvad der ofte mangler i tilbuddet
Sporing og samtykke. En side uden konverteringsmåling og uden en samtykkeløsning, der virker, kan ikke bruges til annoncering på lovlig vis, og opsætningen tager tid.
Hastighed. En smuk side, der loader langsomt, konverterer dårligere, og det er billigere at bygge hurtigt end at optimere bagefter.
Og vedligehold. Hvem opdaterer, hvem retter, når noget går i stykker, og hvad koster det. Uden svar bliver siden gammel hurtigere end nogen forventer.
Regnestykket, der giver mening
Spørg, hvad siden skal skabe: leads, salg, ansøgninger. Sæt en værdi på ét af dem, og se, hvor mange der skal til, før siden har betalt sig.
Er svaret to henvendelser om måneden, må siden gerne koste. Er svaret uklart, er problemet ikke prisen, men at ingen har besluttet, hvad siden er til for.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at bygge en hjemmeside?
For en almindelig virksomhedsside typisk nogle uger, hvis indholdet er klart. Forsinkelser skyldes næsten altid indhold, ikke udvikling.
Kan jeg bruge en skabelon?
Ja, og for mange er det den rigtige beslutning. Grænsen går, hvor siden skal gøre noget specifikt for jeres forretning, som skabelonen ikke er tænkt til.
Fra indsigt til handling
Se, hvordan det bruges i praksis.
Vækst krævede også en bedre indkøbsproces
Vi byggede Matraws' trade-in-løsning med indsendelse, vurdering, tilbud og håndtering i én backend. Indsatsen tog fat i vareforsyningen som flaskehals.
Læs casenPrioritering og samarbejde
Vend jeres næste skridt med os
Fortæl, hvor virksomheden står. Vi afklarer behovet, og om vi er de rette til at hjælpe.
Vælg et tidspunkt30 minutter · Uforpligtende
