Hvad er CTR?

CTR (Click-Through Rate) er andelen af visninger, der bliver til klik. Et hurtigt mål for relevans, men kun værd noget, hvis klikkene konverterer.

Definition

CTR (Click-Through Rate) er antallet af klik divideret med antallet af visninger, angivet i procent. Får en annonce 30 klik ud af 1.000 visninger, er CTR 3 %.

Også kaldet: CTR, Click-Through Rate, Klikrate
Prøv regnestykket

Hvor mange visninger bliver til klik?

200Klik
10.000Visninger
× 100 =
2%

Justér tallene og se, hvordan tæller og nævner påvirker resultatet.

CTR = klik / visninger × 100. Brug samme klikdefinition og periode ved sammenligning.

Hvad CTR fortæller — og hvad den ikke gør

CTR er et hurtigt relevanssignal: stopper annoncen eller søgeresultatet folk nok til, at de klikker? I paid search indgår forventet klikrate i Googles vurdering af annoncekvalitet. Den rapporterede Quality Score er et diagnoseværktøj, ikke et direkte input i auktionen. På paid social hænger CTR tæt sammen med kreativet og hooket.

Men CTR er en midtvejsmetrik, ikke et mål. En annonce kan have skyhøj CTR og elendig økonomi, hvis klikkene ikke konverterer. Clickbait trækker folk ind, der ikke køber. CTR skal altid læses sammen med konverteringsrate og CPA.

CTR, CPC og CPM hænger sammen

De tre er matematisk forbundne: CPC = CPM / (CTR × 10). Hæver du CTR med bedre kreativ, falder din CPC, selv om CPM er uændret. Du får flere klik ud af de samme visninger. Det er en af de reneste måder at sænke klikprisen på uden at røre budgettet.

Derfor er kreativ testning ikke kun en top-funnel-øvelse: en højere CTR forplanter sig hele vejen ned i økonomien via lavere CPC og bedre auktionsposition.

Ofte stillede spørgsmål

Er en høj CTR altid godt?

Ikke i sig selv. En høj CTR med lav konverteringsrate betyder ofte, at annoncen trækker de forkerte klik ind. CTR er et relevanssignal, men det er konverteringen bagved, der afgør, om klikket var pengene værd.

Hvordan hænger CTR og CPC sammen?

Omvendt: højere CTR giver lavere CPC ved samme CPM, fordi du får flere klik ud af de samme visninger. I paid search afhænger klikprisen også af bud, annoncekvalitet, konkurrence og auktionskontekst.

Fra indsigt til handling

Se, hvordan det bruges i praksis.

Matraws

Vækst krævede også en bedre indkøbsproces

Vi byggede Matraws' trade-in-løsning med indsendelse, vurdering, tilbud og håndtering i én backend. Indsatsen tog fat i vareforsyningen som flaskehals.

Læs casen

Prioritering og samarbejde

Vend jeres næste skridt med os

Fortæl, hvor virksomheden står. Vi afklarer behovet, og om vi er de rette til at hjælpe.

Vælg et tidspunkt

30 minutter · Uforpligtende

Om forfatteren

Growth hacker og fractional CMO med 10+ års erfaring og trecifrede millioner i forvaltet ad spend bag sig. Erfaring fra større danske og internationale scale-ups og fra bureaubranchen.

Mød teamet

Læs videre.

Alle artikler