Begrebet i praksis.
Rør ikke ved budstrategien i november
Den mest almindelige fejl er at skifte budstrategi eller stramme mål lige før spidsen.
Læs afsnittetRør ikke ved budstrategien i november
Den mest almindelige fejl er at skifte budstrategi eller stramme mål lige før spidsen. Hver ændring sender kampagnen i læringsfase, og at være i læring den uge, hvor trafikken er dyrest, er den dyreste timing der findes.
Beslut strategien i oktober, lad den stabilisere sig, og lad den så være. Vil I justere mål-ROAS ned for at købe mere volumen, gør det i trin på 10-15 % og senest en uge før — ikke om torsdagen.
Budgettet skal have luft
Konverteringsraten stiger i november, og det betyder, at budgivningen gerne vil byde mere. Er budgettet en hård grænse, stopper kampagnen midt på dagen og mister præcis de timer, hvor folk køber.
Giv derfor luft på de kampagner, der beviseligt tjener penge, og hold øje med impression share tabt på budget. Er den høj, efterlader I omsætning. Er den nul, mens den marginale ROAS falder, er I derimod nået loftet, og flere penge gør det bare dyrere.
Feed og rabatter
Salgspris skal ind i feedet som salgspris, ikke bare som ny pris — så vises det som tilbud, og annoncen får den visuelle fordel. Og lagerstatus skal opdateres oftere end normalt, fordi udsolgte varer i november koster klik, I aldrig kan konvertere.
Brug custom labels til at adskille de produkter, der tåler rabat, fra dem der ikke gør. Ellers skalerer budgivningen glad det, der taber penge, fordi det sælger godt.
Ofte stillede spørgsmål
Skal man pause kampagner efter Black Friday?
Nej, som regel ikke. Ugerne efter er ofte billige, og folk køber stadig gaver. Det er derimod tidspunktet at hæve mål-ROAS igen, når rabatterne er væk.
Hvornår skal budgetterne op?
I trin fra ugen før, ikke på selve dagen. Budgivningen skal have et par dage til at tilpasse sig, og en fordobling om torsdagen giver en dyr fredag.
Fra indsigt til handling
Se, hvordan det bruges i praksis.
Annoncering på tværs af markeder
Arbejdet med Colorful Standard forbinder kontostruktur, produktfeed og lokal efterspørgsel. Læs om opgaven og de hensyn, der styrer arbejdet.
Læs casenGoogle Ads
Tal med os om jeres Google Ads
Vi gennemgår jeres mål og datagrundlag og afklarer, hvad en gennemgang af kontoen skal fokusere på.
Vælg et tidspunkt30 minutter · Uforpligtende
