CAPI vs. pixel: skal du bruge begge?

Svaret er ja. Men grunden er ikke den, de fleste tror, og opsætningen fejler samme sted hver gang.

Kort svar

Pixlen sender hændelser fra browseren, Conversions API fra jeres server. De dækker hinandens huller og bør køre sammen — men uden fælles event-id tælles hvert køb to gange.

Se sammenhængen

Ét køb. Sammenhængende måling.

WebshopPurchase · DEMO-1042
1køb
Eksempelhændelse01
event_name
Purchase
event_id
DEMO-1042
Browser + server
Samme hændelse, matchet

01Købet registreres med et stabilt ID, værdi og valuta.

Illustration uden persondata. Samme event-navn og event-ID bruges til at genkende browser- og serverkopien af samme Meta-hændelse.

To veje for det samme signal

Pixlen sender hændelser fra browseren: brugeren klikker, browseren fortæller Meta hvad der skete. Conversions API sender de samme hændelser fra jeres server. Formålet er identisk — forskellen er, hvem der sender.

Browservejen bliver blokeret af annonceblokkere, af manglende samtykke og af Safaris begrænsninger på cookies. Servervejen rammes ikke af det, men kender til gengæld mindre til brugerens session, medmindre man sender det med.

Derfor begge

Alene fanger pixlen for lidt, og alene mangler CAPI browserdata som klik-id og browserinformation, der gør matchningen præcis. Sammen dækker de hinandens huller.

Meta forventer i praksis begge. Konti, der kun kører den ene vej, har typisk lavere event match quality, og det slår igennem på både rapportering og optimering.

Deduplikering er hele opgaven

Sender I samme køb ad begge veje uden at fortælle Meta, at det er samme køb, tælles det to gange. Så ser ROAS pludselig fremragende ud, og beslutninger træffes på et tal, der er dobbelt så stort som virkeligheden.

Løsningen er et fælles event-id på begge hændelser, plus samme event-navn. Meta samler dem så til én. Det er her, langt de fleste opsætninger fejler — og fejlen er stille, fordi tallene bliver bedre, ikke værre.

Sådan kontrollerer du opsætningen

Gå ind i Events Manager, vælg købshændelsen og se på fordelingen mellem browser og server samt andelen af deduplikerede hændelser. Ligger deduplikeringen tæt på nul, mens begge kilder sender, tæller I dobbelt.

Se derefter på event match quality. Er den lav, mangler der typisk kundedata i serverkaldet — email og telefonnummer hashet, klik-id og browser-id sendt med.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg nøjes med CAPI?

Teknisk ja, men matchkvaliteten falder uden browserdata, og Metas egne anbefalinger forudsætter begge. Vi ser sjældent, det er den rigtige beslutning.

Kræver CAPI stadig samtykke?

Ja. Serverkald fritager jer ikke fra samtykkekravet. Hændelser for brugere uden markedsføringssamtykke må ikke sendes, uanset hvilken vej de går.

Fra indsigt til handling

Se, hvordan det bruges i praksis.

Matraws

Vækst krævede også en bedre indkøbsproces

Vi byggede Matraws' trade-in-løsning med indsendelse, vurdering, tilbud og håndtering i én backend. Indsatsen tog fat i vareforsyningen som flaskehals.

Læs casen

Prioritering og samarbejde

Vend jeres næste skridt med os

Fortæl, hvor virksomheden står. Vi afklarer behovet, og om vi er de rette til at hjælpe.

Vælg et tidspunkt

30 minutter · Uforpligtende

Om forfatteren

Growth hacker og fractional CMO med 10+ års erfaring og trecifrede millioner i forvaltet ad spend bag sig. Erfaring fra større danske og internationale scale-ups og fra bureaubranchen.

Mød teamet

Læs videre.

Alle artikler